Det er efterhånden ved at være lang tid siden, jeg rejste fra Grønland. Jeg har længe haft nogle halvfærdige indlæg liggende, nu syntes jeg det var på tide, at få det lavet færdigt.
Astrid rejste fra Grønland lidt før jeg gjorde. Jeg havde en lille uge mere på Sømandshjemmet til at vise de nye assistenter til rette og til at sige farvel. Fredag d. 9. august blev det min tur til at sige farvel til Sømandshjemmet og Nuuk. Jeg rejste med Sarfaq Ittuk til Aasiaat. Sejlturen varede indtil søndag morgen, men det føltes slet ikke som så lang tid. Der var en del at se på turen og jeg fik snakket med nogle af medpassagererne.
I Aasiaat blev jeg godt modtaget på Sømandshjemmet, byens samlingspunkt. Jeg var en del sammen med assistenterne og var bl.a. også ude at sejle med et par lokale. Jeg havde nogle gode afslappede dage i Aasiaat, hvor jeg fik oplevet rolige tempo i en mindre by med næsten udelukkende grønlændere.
Fra Aasiaat sejlede jeg til Ilulissat. Her boede jeg i frikirken INO og mødte endnu en gang stor gæstfrihed. Ilulissat var fyldt med turister fra hele verdenen, som kom for at opleve Isfjorden, som virkelig også er et fascinerende syn. Jeg oplevede byen og tog nogle gode vandreruter i området omkring byen. En aften var jeg også ude at sejle i ishavet i solnedgangen. En rigtig smuk tur med højt humør blandt passagererne. Vi var omkring 25 på turen, og udover mig var der vist kun to danskere.
Jeg rejste fra Ilulissat på rigtig grønlandsk manér med en taxa til lufthavnen. Flyveturen fra Ilulissat til Kangerlussuaq var rigtig smuk, men også vemodig. Fra Kangerlussuaq til København fulgtes jeg med Simon, en af assistenterne fra Sisimiut. Det var godt med lidt selskab på turen. I København oplevede jeg rigtig mørke for første gang i flere måneder. Jeg havde lidt svært ved at fatte, at jeg nu var i Danmark igen og havde ladt Grønland bag mig. Heldigvis blev jeg godt modtaget af Sarah i København, og vi havde lidt tid sammen, før jeg tog hjem til kære Skannerup.
