Ja, det er næsten en måned siden vi har skrevet her på bloggen. Meget er sket siden sidst. Juli måned har været en dejlig sommermåned. Vejret har været typisk Nuuk - meget svingende. Vi har både oplevet vindstille og varme solskinsdage og stormvejrsdage med kold regn. Det er dejligt med det omskiftelige vejr, for så er der aldrig for mange gråvejrsdage i streg.
Den 10. juli kom min familie på besøg (forældre og søskende). Min mor og Sarah tog af sted i går. Det har været godt med gensyn og noget familietid. Astrid og jeg har jo været så heldige at vi har måtte låne Lene og Bents lækre lejlighed på Tuapannguit, mens de har været på ferie. Min familie nåede også lige at låne den i to dage, hvor de kunne nyde godt at den dejlige udsigt.
Allerede dagen efter min familie kom, tog vi på tur i fjeldet for at bestige Store Malene (ca. 760 m). Fordi det var min fars fødselsdag var der jo sol fra en skyfri himmel og næsten vindstille. Vi havde en god tur og nød udsigten begge veje og ikke mindst på toppen. På vejen nedad fik vi kuret og lejet i sneen. Så har vi også prøvet det om sommeren - ikke noget man oplever hvert år.
Knap var min familie flyttet hen på Sømandshjemmet, før vi tog en weekendtur til Naalersitaq inde i Ameralikfjorden. Pga. voldsom blæst blev sejlturen udskudt til kl. 03.30 natten til lørdag. Vi fik altså ikke sovet ret meget den nat og derfor passede det os fint, at vi skulle stille om efter "Ameraliktid" (to timer senere end Nuuk). Hele weekenden nød vi godt af den store gæstfrihed som Ebenezer-folket også har vist de andre gange Astrid og jeg har været med i lejren. Mad var der sørget for og her fik vi "selvfølgelig" selvfanget rensdyr og friskfanget torsk. Vi nød stilheden og den specielle ro i lejren. Vi fik også gået et par ture, hvor vi nød den smukke og storslåede udsigt. Der var mere grønt end jeg har set noget andet sted i Grønland - der var endda nogle store buske. Efter en god weekend tog vi den smukke sejltur hjem.
Om mandagen begyndte min mor på et tougers vikariat på hospitalet (Sana). Her fik hun oplevet en del af den grønlandske kultur og hun fandt ud af, at hun stadigvæk duer som hospitalssygeplejerske. Hun fik også set et par hvaler fra arbejdet og så benyttede hun sig også lige af potørernes hjemkørselsordning.
Sidste lørdag kom min far, Astrid og jeg også på en lille tur. Jens kom og hentede os i deres jolle og sejlede os ud til deres hytte, hvor Maja var med Ivalu og Ruben. Vi opdagede straks, at vi havde brug for myggenet, og heldigvis havde Jens og Maja nogle vi kunne låne. Ellers hyggede vi os bare i og omkirng den lille hytte midt i ingenting.
Min familie og jeg nåede også en tur på bryghuset. Her bestilte noget så forskelligt som burger og moskussteg, og der blev også smagt på bryghusets egne grønlandske øl. Os piger har også været en tur i vandet - Sarah hele to gange. Vi tilsluttede os den lille vinterbadningsklub og dukkede os i det fire grader kolde vand. Det var selvfølgelig koldt, men mest af alt bare utrolig dejlig forfriskende. Astrid og jeg regner også med at hoppe i på lørdag.
Her på Sømandshjemmet kan vi godt mærke, at det er sommerferie. Det er er en stille tid uden kur(su)sister og ikke ret mange forretningsfolk. Til gengæld har vi en del flere turister som kommer fra mange forskellige nationer. Der kommer også af og til turister (ofte nogen som selv er kommet sejlende hertil), som skal bruge telefonboksen, købe internetadgang, tage bad eller have vasket tøj. Vera og Jesper er også taget på sommerferie, så dem har vi sagt farvel til. Deres sommerferieafløsere hedder Connie og Michael. De har valgt at bruge deres sommerferie på at holde os her på Sømandshjemmet lidt i ørerne samtidig med at de oplever skønne Grønland.
På torsdag kommer de nye assistenter, og det bliver spændende at møde dem. Men deres snarlige ankomst minder også om, at det snart er tid til, at vi drager herfra. Vi prøver at få det bedste ud af den sidste tid, men det er også ret uvirkeligt, at vi snart skal sige farvel. Vi er begyndt at glæde os til at komme hjem til kære Danmark. Dog er vi også spændt på, hvor meget vi kommer til at savne den evige udsigt til vand og de høje fjelde.
.jpg)
