Moon to let, er optaget i Nuuk, og jeg kan ikke lade være med at tænke på sangen når jeg er her. Dickow og hendes musik er så fantastisk transportabel. Ligemeget hvor jeg rejser hen oplever jeg, at hendes sange giver ny mening i min nye kontekst, og det er vel én af de ting der er så dejligt ved hende.
lørdag den 16. marts 2013
Ski og begyndende forår
Nu er der allerede gået en uge siden vi sidst har lavet et indlæg – tiden går stærkt! Vi møder mange nye mennesker og finder mange ting, vi gerne vil lave. Efterhånden er der kommet en del numre på mobilen og vi sms’er og ringer flittigt for at lave aftaler.
I søndags var Astrid
med Maja til møde i Ebe Nezer – en færøsk menighed, som kan sammenlignes lidt
med IM i Danmark. Her mødte Astrid bl.a. Rebekka fra færøerne, som er au pair her
i Nuuk. Vi så Borgen med hende i søndags, mødte hende, da vi stod på ski og så
en film med hende i går. I onsdags var vi ude ved Maja og Jens og få klatkager
med hende og børnene. Vi gik direkte derfra
og hen til INO (en grønlandsk pinsekirke) inde i byen, hvor vi skulle mødes med
nogen og snakke om at starte noget ungdomsgruppe. Vi er ikke så mange, men det
behøver man jo heller ikke at være, for at det kan blive godt. Vi har også
snakket om at lave noget sammen med Rebekka og et par andre unge fra Ebe Nezer.
Lige siden vi kom
hertil har vi gerne ville ud at stå på slalom. I torsdags lykkedes det endelig.
Om morgenen sagde Jesper, at det var perfekt skivejr og måske sidste chance for
at stå på ski inden sneen ville forsvinde. Vi greb chancen og hjalp hinanden
med at blive færdig med opvasken, før vi løb til bussen – ikke helt sikre på
prisen eller hvordan vi kom hjem bagefter. Vi lejede udstyr og købte liftkort,
og så havde vi 4,5 time til at stå på ski i.
Det var nogle år
siden vi sidst havde stået på ski, men vi opdagede heldigvis, at vi stadig
havde det i kroppen. Den ene pist var meget lang og på vej op ad den lange
tallerkenlift vred vi hele tiden nakken for at se den flotte udsigt. På pisten
var der god udsigt over hele byen, flyene der lettede og landede og de mange sneklædte
klipper/ bjerge i fjorden. Da vi var færdige med at stå på ski, var den sidste
bus gået, så vi gik hjem. Måske den længste gåtur man kan komme ud på i byen,
nemlig ca. 6,5 km. Vi var godt brugt, da vi kom hjem og fredag vågnede vi op
med ømme muskler.
I går regnede
det, og de næste par dage er der også meldt tøvejr – vi er glade for at vi kom
ud at stå på ski i torsdags!
I det næste
stykke tid skal vi arbejde meget på skift og har planer en del af dagene. Vi kan
til tider have svært ved at få det hele til at gå op, det kan være træls, men
er også bare et tegn på, at vi har fået gang i nogle gode ting. Vi er glade for
alle de muligheder vi har, og alle de rare og imødekommende mennesker, vi
møder.
Abonner på:
Opslag (Atom)