I går besluttede Hannah og jeg os for, at gå en tur til en lidt anden og afsides ende af byen, som hedder Qinngorput (udtales "Ringerput"). Fra Sømandshjemmet kan man se derover, og det ser ikke ud som om der er længere end et par stenkast. Men for at komme derover skal man følge bugten rundt, og der er ca. 6 km. Det tog vel halvanden time, men det føltes slet ikke så langt, fordi vejret var flot, og vi var så optaget af omgivelserne. Vi mødte en del løbere på vejen, og jeg tænker også, at jeg skal ud og løbe den tur en dag, når jeg har fået fat i et par pig-dimser, så som man sætter under skoen, for at stå bedre fast. Nogen siger, at det kun er danksere og de gamle der går med dem, men ja ja.
Vi gik lidt rundt derude, imellem alle de store huse med fabelagtig udsigt. (Det skal siges, at bydelen er relativt ny, og indbyggerne består mest af velhavende nuumiter (= nuukboer))
Lidt senere tog vi bybussen hjem, hvilket også var den første bustur vi egentlig har været på her i Nuuk. Så vi fik også set byen fra en lidt anden vinkel. Dejlig spontan gåtur til Qinngorput!
I aften skal vi til foredrag på biblioteket med Lene (den rare dame i receptionen), hvor en mor og en datter kommer og fortæller om deres pilgrimsvandring igennem Spanien, vidst nok. Det er super dejligt, at vi bliver inviteret med til den slags, så vi også kan komme lidt væk fra Sømandshjemmet en gang i mellem, selvom her selfølgelig altid er en masse rare mennesker at tale med. Både kendte og ukendte.
Lige for tiden har vi Grønlandsk blindesamfund boende, hvilket faktisk er ret interresant. Det er opløftende, at se hvor positive, velfungerende og livsglade de er, trods deres handikap. vi er også blevet omtalt i radion, jo jo.
Sømandshjemmet er der hvor tingene sker!
